Når man først har taget beslutningen om at starte i terapi, når man hurtigt til en situation hvor man googler rundt på må og få for at finde den rette terapeut. Det kan hurtigt føles som en meget kompleks opgave at sortere i alle de forskellige tilbud der er, og det kan også føles som en verden for sig at forstå forskellen på tilbuddene.
Hvem laver terapi?
Det første du støder på, er som regel betegnelser for de forskellige slags terapeuter. Uddannelsesmæssigt skelner man mellem psykologer og psykoterapeuter. Psykolog er en beskyttet titel og en universitetsuddannelse, som varer mindst 5 år. Når man har en kandidat i psykologi, kan man kalde sig psykolog, og kan tilbyde terapi. Det er almindelig praksis at en psykolog modtager supervision fra mere erfarne kollegaer for både at forbedre sig, og for at sikre en høj kvalitet af behandlingen. En psykolog opnår autorisation, når vedkommende efter endt uddannelse har lavet mindst 1000 timers terapi og fået mindst 160 timers supervision. Du kan derfor både gå i terapi hos en psykolog (cand.psych.) og en autoriseret psykolog (cand.psych.aut.).
Så findes der også psykoterapeuter, hvilket er sin egen en uddannelse, og består af både teori og praksis omkring at lave terapi. Uddannelsen er privat, og ligger som regel som deltidsstudie og varierer i længde. Psykoterapeutuddannelse er ofte knyttet op på en bestemt metode, hvorimod psykologuddannelsen favner bredt, og psykologen sidenhen selv vælger metode at fokusere på.
Dertil findes der også psykoanalyse, som kommer af den tradition Freud startede, og har sin egen tilgang og uddannelse. Her vil du ofte gå i terapi mindst en gang om ugen, gerne mere, og over lang tid. I den anden ende af skalaen kan du finde coaches, som er en kortere uddannelse, og rettere sig mere mod afgrænsede mål, fx karriere og uddannelse.
Hvad er forskellen på terapi?
Udover at terapeuter kan have forskellige uddannelser, arbejder de også med forskellige metoder. Hver metode har sin egen teori og idéer om hvordan mennesker hænger sammen, hvad de har brug for, for at få det bedre og hvor lang tid det menes at tage. Meget groft sat op, kan man fx nævne adfærdsorienterede terapier, som skaber ændring ved at skrue på adfærd, narrativ terapi, som skaber ændring ved at ændre på de historier vi fortæller om vores liv, eller dynamisk terapi, som skaber ændring gennem underbevidste mønstre og forståelser. Og der kan nævnes uendeligt mange endnu, alt efter hvordan man deler retningerne op.
Hver gang, der skabes en ny terapimetode, vil du kunne finde studier, som viser at lige denne metode er super effektiv. Du kan også finde studier, der viser, at når både klient og terapeut tror på den metode, de arbejder med, så er der større sandsynlighed for at metoden har effekt. Så et fint udgangspunkt er at læse lidt om den metode, din potentielle terapeut beskriver. Kan du se dig selv i den metode, der beskrives? Giver det mening for dig, at den metode kan hjælpe dig?
Du kan også spørge dig selv, om metoden lyder som noget du kunne have brug for. Hvis du fx har meget brug for at have tingene i system, før det giver mening for dig, kan det være fornuftigt at vælge en retning med høj grad af systematik. Hvis du har mere brug for at dykke ned i følelser og din historie, er det nok bedre for dig at vælge en tilgang, hvor man går på opdagelse i disse. En tommelfingerregel kan være at du helst skal kunne se fidusen i de øvelser I laver i terapien, og om ikke andet så være klar til at prøve det af. Og så husk på at nogle gange kan man også blive overrasket over, hvad det i sidste ende var, der virkede.
Hvordan ved jeg hvad, der virker bedst for mig?
Du kan med fordel gøre en smule forarbejde selv, ved at kigge på hvad du ønsker hjælp til, og hvordan du ønsker hjælp til det. Har du fx udfordringer i dine relationer, og føler at du gentager de samme mønstre, kunne det være relevant at finde en terapeut med viden om tilknytning og dynamik i relationer.
Desuden findes der nogle generelle anbefalinger omkring hvilken form for terapi, der har effekt overfor bestemte problemstillinger. Disse anbefalinger er baseret på forskning, og er også hvad der følges i det offentlige system. Man skal dog huske på, at selvom en behandlingsform virker godt for mange, er det ikke ensbetydende med at den virker godt for alle, eller for dig. Og at der i den form for forskning også kan være bias omkring hvilken behandlingstilgang, som er nemmest at forske i, og hvilke behandlingstilgange, der har bedst adgang til forskningsmidler.
Man kan uden tvivl spekulere uendeligt i hvilken metode, der passer bedst til hvilken problemstilling, og udvikle komplicerede formler til at finde det bedste match mellem klient og behandlingstilgang. Dog har flere studier fundet, at alliancen, dvs. relationen mellem terapeut og klient er noget af det centrale, der har betydning for om terapien har effekt. Og at en stærk alliance har indflydelse uafhængigt af terapeutens erfaring eller metode. Hvis du føler tryghed og tillid overfor din terapeut, hvis du oplever tiltro til at vedkommende kan hjælpe dig og vil dig det godt, og hvis du oplever at din terapeut motiverer dig til at forstå dig selv og skabe forandring, så har du et rigtig godt udgangspunkt for at have fundet den rette behandler.
Kort fortalt:
Der findes forskellige terapeuter og behandlingsmetoder, som varierer i uddannelsesbaggrund, længde og filosofi omkring mennesker og behandling
Vær opmærksom på hvad du ønsker hjælp til og hvilken type hjælp du ønsker – hvad vil du gerne selv have, er i fokus?
Det centrale i terapi er alliancen mellem dig og din terapeut. Hvis du oplever tillid til vedkommende og deres behandlingsmetode, så er der større sandsynlighed for at du også oplever effekt af terapien.
Comments