PSYKOLOG MAJA COLLIN
PSYKOLOGI x YOGA
Arbejder du med terapi eller yoga, eller er du generelt interesseret i hvordan du kan udvikle dig personligt med teknikker fra yoga og psykologi? Så er dette kursus til dig. Over to dage underviser jeg i spændingsfeltet mellem psykologi og yoga, hvor du både får en teoretisk forståelse af emnet og praktiske værktøjer, du kan bruge i din hverdag og/eller i dit arbejde. Kurset kommer til at gennemgå:
-
Hvordan krop, sind og nervesystem hænger sammen
-
Hvad der sker med vores system når vi udsættes for stress og hvordan vi genkender det
-
En forståelse af stress, sygdom og ubalance i yoga og i psykologien
-
En praktisk og bevidst brug af metoder fra yoga tilpasset et moderne liv
-
Gruppediskussioner og erfaringsudveksling
-
Praktiske øvelser og teknikker til at lave følelsesregulering og udvikle resiliens
-
Dynamisk yogaundervisning med fokus på nervesystem og grounding
Kurset er både tiltænkt dig, som bruger yogaen professionelt, fx som underviser eller terapeut, men også til dig hvor yogaen er et personligt redskab. Undervisningen bliver afslappet og imødekommende- Vi kommer til at starte begge dage med en yogapraksis for at lande sammen, og vi kommer også til at bevæge os sammen undervejs. Jeg planlægger efter en balance mellem teori og praksis, hvor der vil være øvelser, vi laver sammen i grupper eller hver for sig, og målet er at du kommer hjem med ny viden som du kan bruge på helt praktisk niveau med det samme.

Underviser
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har arbejdet med samtaleterapi i mange år. Jeg er i dag selvstændig og har min praksis i København, hvor jeg tilbyder terapi til unge og voksne, med fokus på ikke bare at tale om tingene og forstå sig selv, men at vi bearbejder vores oplevelser og lærer at regulere gennem kroppen og derved skabe mental ro.
Ved siden af dette, har jeg hele mit voksenliv undervist i dans og bevægelse og sidenhen også yoga, hvor jeg underviser med et terapeutisk og traumeinformeret fokus. Jeg har helt personligt haft erfaringer med hvordan det at bevæge sig og være i kontakt med kroppen, har haft en helt mærkbar effekt på min psyke, og jeg har arbejdet med intentionen om at kunne kombinere kropsnære praksisser med min psykologfaglige viden. Jeg har tidligere undervist i dette emne på Yoga Teacher Training, og har glædet mig til at kunne udvide min undervisning til to hele nørdedage om krop og psyke.
Praktisk info
-
Hvornår: lørdag 7. marts og søndag 8. marts 2026, begge dage fra 9:00-16:00
-
Hvor: Studio 2 i Rört, Thorasvej 35, 2400 København NV
-
Der vil være te, kaffe og snacks undervejs begge dage, og man skal selv have frokost med
-
Pris: Early bird pris (inden 15. december 2025) 2500,-. Normalpris (efter 15. december 2025) 2750,-
-
Tilmelding: du tilmelder dig her og kan også bruge QR-koden nedenfor. Tilmeldingen er endelig når kurset er betalt.
-
Afbudsregler: Du kan melde afbud og få dine penge 100% retur frem til 1. februar 2026. Herefter får du ikke pengene retur, hvis du melder afbud eller udebliver fra kurset.

Skema for kurset
Lørdag:
9:00-10:00 Yoga: Grounding og restorativ
10:00-10:30 Intro
10:30-12:30 Nervesystem; hormoner, stress og body-mind-connection
12:30-13:30 Frokost og pause
13:30-14:30 Krop og sind under belastning
14:30-15:15 Ubalance og balance i vores nervesystem
15:15-16:00 Yoga-teknikker i praksis
Søndag:
9:00-10:00 Yoga flow og mindfulness
10:00-11:30 Yoga vs. psykologi; filosofi, sygdom og metoder
11:30-12:30 Egen praksis – live what you preach
12:30-13:30 Frokost og pause
13:30-15:00 Praktisk øvelse på case
15:00-16:00 Opsamling og afrunding
Skemaet er vejledende og ændringer kan komme op til selve dagen for undervisningen

Jeg glæder mig til at se dig til marts!