Der kan være rigtig mange grunde til at starte i terapi, og behovet for terapi er helt individuelt og kan komme fra mange forskellige ting. Ligesom behovet for terapi er forskelligt for person til person, ser forløbet også forskelligt ud. Nogle har brug for enkelte sessioner, nogen for et længere forløb, og nogle har måske brug for løbende at kunne tjekke ind og ud af terapien.
Vi kan stadig i dag have nogle fordomme om, at terapi og psykologer kun er for mennesker med psykiatriske diagnoser eller med meget store problemer. Men det behøver det ikke være. Ligesom vi går til tjek hos lægen, når vi fx bøvler med ryggen eller maven, så kan man gå til terapi, når noget bøvler på et indre plan. Desværre er der rigtig mange som venter med at gå i terapi, fordi de føler deres problemer ikke er store eller vigtige nok, eller de føler sig flove over det. Måske er man uvant med tanken om at tale om tingene, eller kommer fra et miljø, hvor det ikke er almindeligt at gå i terapi. Terapi behøver ikke at være en gennemgribende forandring, og man behøver bestemt heller ikke være syg for at gå i terapi. Terapi kan også være en forebyggende støtte, som hjælper os med at være et godt sted i livet.
Ligesom vi tager os af vores krop, bør vi også tage os af vores sind. Krop og sind er tæt forbundne, og hvis vi ignorer de svære tanker og følelser, vi nogle gange går med, kan vi opleve at det kommer til udtryk i kroppen. Fx gennem smerter og spændinger. Man kan opleve at få svært ved at sove eller spise, måske have hovedpine eller ondt i ryg og skuldre. Nogle gange kan man vænne sig så meget til at gå med svære tanker og følelser, at man glemmer, hvordan det er ikke at have det sådan. Eller man glemmer at man ikke behøver have det sådan. Jeg har tit mødt klienter, som har gået i mange år med dårligt selvværd, traumer, angst- og stresssymptomer eller endda selvmordstanker, før de har søgt hjælp. Hvis vi går længe med det alene, bliver det ekstra tungt at bære på. Når man endeligt får sagt højt, hvordan man faktisk har det, kan det føles som en kæmpe lettelse. Et første vigtigt skridt er at tage dig selv alvorligt. Hvis du oplever ikke at have det rigtig godt, om så du kan pege på hvorfor eller ej, om så det føles stort eller småt inden i dig, så anerkender du dig selv og dit eget værd, når du tager det alvorligt. Du har altid fortjent at få hjælp og støtte, til det som er svært i dit liv.
Der er ikke noget, der er hverken for småt eller stort til at tage op i terapi. Jeg har oplevet at klienter tager et emne op, som de selv først kalder ”en mindre ting”, som kan vise sig at rumme mange vigtige følelser og læring om dem selv. Det sker også at klienter pludselig opdager, at der ikke er mere vigtigt at tale om i terapien. Det er et fint sted at nå, for så kan man rette fokus på alt det, der fungerer, og alle de gode vaner og mønstre, som holder én oven vande, når livet igen en dag bliver svært. Vi vil altid møde modstand og kriser på vores vej gennem livet, og det har aldrig været tilfældet, at vi skulle kunne stå det hele imod på egen hånd eller uden at blive mærket af det. Som mennesker er vi sociale væsner, og vi heler vores skrammer, når vi får lov til at udtrykke os selv og møde anerkendelse i rum med andre. Det kræver mod at kunne se på sine egne sår med åbne øjne, og tage imod hjælp fra andre. Det er gennem relationer og ved at møde os selv med åbenhed, at vi finder heling.
Hvis du er i tvivl om terapi er det rigtige valg for den situation du selv står i, kan det også hjælpe at spørge dig selv, hvad du ville råde en ven til. Hvis din nære ven fortalte dig om de tanker, følelser og oplevelser du selv står med, ville du se det som relevant at tage hånd om vedkommende? Hvis dine nærmeste vidste besked om alt hvad du står i, ville de ønske for dig at du fik hjælp og støtte til at komme videre? Vi har ofte nemmere ved at anerkende og vise omsorg for andre end os selv, hvilket gør det sværere, men samtidig rigtig vigtigt at søge den hjælp, vi fortjener.
Kan du svare ja til én eller flere følgende, vil terapi sandsynligvis være en god idé for dig
Jeg oplever at sidde fast i mønstre, tanker og vaner, som ikke er gode for mig
Jeg savner hjælp og vejledning omkring beslutninger eller forhold i mit liv
Jeg har oplevet stor forandring eller omvæltning i mit liv, og føler ikke jeg har fået bearbejdet det helt
Jeg er bekymret for mit mentale og/eller fysiske helbred, og ser symptomer hos mig selv, som helst ikke skulle være der
Jeg oplever at have mistet lyst/gejst/energi/glæde/mening og ved ikke hvordan jeg genfinder den
Jeg har brug for et trygt sted at kunne tale om og udforske mine indre tanker og følelser, uden nødvendigvis at skulle dele det med mine nærmeste
