Som oftest ved vi allerbedst selv hvad vores største udfordring er, og hvorfor vi ikke er der i livet hvor vi gerne ville være. Du har sikkert selv en fornemmelse af hvad dine dårlige vaner er, måske endda hvor de kommer fra, og det kan også være du kan se dit mål lige foran dig, hvis bare du kan skrue på det her ene punkt. Så hvorfor lykkedes det ikke? Når nu du kender dig selv og dine problemer ind og ud, bedre end nogen anden, hvorfor kan du så ikke selv løse problemet?
Vi har brug for andre mennesker
Hvis det var så nemt, hvad du helt sikkert løst problemet på egen hånd for længst. Men vi mennesker er sociale væsner, og vi har brug for hinanden, også når det handler om at forstå os selv. Fra vi er helt små, er vi afhængige af vores nærmeste omsorgspersoner til at forstå vores følelser og til at regulere dem og handle på dem. Gennem hele vores opvækst, og også som voksne, har vi brug for kontakt med andre til bedre at forstå os selv og regulere vores følelser. Vores kontakt med andre mennesker er så tæt knyttet til vores overlevelse og vores selvforståelse, at det karakteriseres som tutor ikke at have adgang til andre mennesker. Den første tætte kontakt med en omsorgsperson er dog ofte uperfekt, og mange har en grad af utryg tilknytning, hvor vi enten oplever kontakt med andre som det utrygge, eller manglende kontakt med andre som det utrygge. Vi har det bedst i en balance, hvor vi kan støtte os til vores nærmeste, men stadig kan rumme os selv, når vi ikke har nogen tæt på.
I terapi opbygger vi en relation som terapeut og klient, hvor vi øver den kontakt i et trygt rum, så vi kan udholde ubehaget i at have andre tæt på eller være alene. For overhovedet at kunne komme ind og arbejde med os selv, har vi brug for en relation at øve os i.
Vi ser os selv i uklart lys
Du er den der kender dig selv bedst, og der vil ikke være nogen, som bedre forstår hvordan det er at være dig, end du selv gør. Samtidig er dit blik på dig selv farvet af dine oplevelser, de fortællinger du har om dig selv, og de fortællinger du har fra andre. Når vi taler om os selv og vores egen oplevelse i rum med andre, bruger vi dem som spejl, og de kan kaste deres refleksioner tilbage på os og stille dem i et klarere lys. Kan det nu også passe at du aldrig lykkes med noget? Hvorfor mon du altid ser trist ud når vi taler om det her emne? Hvis din skoletid var så dejlig, er det så ikke pudsigt, du ikke kan huske noget konkret derfra?
Det spejl, andre præsenterer os for, bringer de dele af os selv frem i lyset, som vi ikke selv ser så tydeligt. Samtidig er det vigtigt at den person som spejler os, er bevidst om deres eget blik på dem selv, og ikke roder deres fortællinger ind i den spejling, der skal hjælpe dig. Derfor får du en skarpere refleksion, når du taler med en terapeut, fordi han eller hun bevidst spejler det, der er relevant for dig, og ikke uovervejet bringer deres egen fortælling ind i spillet.
Vores egen kritiker og sabotør
Som oftest kan vi godt selv mærke, hvad der er godt for os og vi ved også hvad der er dårlige vaner og gode vaner. Men på trods af det, kan vi også være vores egen sabotør, fordi vi på et eller andet tidspunkt har haft brug for vores dårlige vaner for at klare os, så vi giver ikke så let op på dem. Måske ved du godt at det fx er en dårlig vane, når du lægger dig i sengen hele dagen, fordi du er i dårligt humør, i stedet for at opsøge fællesskaber og aktivitet. Det kan være du har en erfaring fra tidligere, hvor det at blive i sengen holdt dig ude af konflikter derhjemme, eller købte dig tid nok til at processere dine tanker. Men pludselig er det ikke så gavnligt at ligge længe i sengen, og alligevel holder vanen fast. Og så kommer din egen kritiker frem, og fortæller dig, at det også er for dårligt, at du ikke bare kan rejse dig op som alle andre.
Vi opdager tit ikke når vores indre kritiker eller sabotør er i gang, og kan opleve det som om, at det er os selv den er gal med. Når vi spejles af en anden, som kan spotte hvornår disse stemmer dukker op, kan vi nå at adskille os fra dem. Når andre hjælper med at pege ud hvornår du bliver for hård ved dig selv, eller hvornår du blokerer for at komme tættere på dig selv, lærer du lige så stille selv at opdage det.
Terapeutisk alliance
Flere studier har fundet at det, der faktisk er helende i psykoterapi, er relationen mellem terapeut og klient. Når vi oplever at blive forstået og set af et andet menneske, og kan gå ind i de mest sårbare områder af os selv i samværet med andre, bliver terapien allermest effektiv. For at få sådan en relation til din terapeut, også kaldet terapeutisk alliance, kræver det tillid og tryghed. Vær ærlig omkring hvad du oplever i rummet, og hvordan du har det i relationen til din terapeut, så han eller hun bedre kan guide dig. Når du heler og kommer tættere på dig selv gennem en tryg relation til andre, bliver det også nemmere at være i kontakt med dig selv og tryg udenfor relationen og i samvær med andre mennesker.
